shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Walta udtaget til U21-landsholdet

HB Køges finske midtbanespiller, 19-årige Leo Walta, er blevet udtaget til det finske U21-landshold, der i perioden 20.-29. marts spiller to venskabskampe mod hhv. Nordmakedonien og Bulgarien.

Begge kampe spilles i Belek på den tyrkiske sydkyst – ikke langt fra området, hvor Leos holdkammerater fra HB Køge for nylig var på træningslejr.

Leo Walta har siden 2018 været en del af de forskellige finske ungdomslandshold, og han står noteret for i alt 23 ungdomslandskampe, heraf to kampe på U21-niveau som blev spillet i september 2021.

NordicBet Ligaen ligger stiller i perioden, hvor de to landskampe skal spilles, og Leo vender derfor tilbage til klubben forud for de første kampe i NordicBet Ligaens kvalifikationsspil.