shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Weekendens resultater for talentholdene

Talentholdene spillede lørdag de første kampe i forårsturneringen, da HB Køges U19 og U17 hold begge mødte AC Amager Academy. På Herfølge Stadion mødtes de klubbers U17 hold, og her trak HB Køge sig sejrrigt ud af kampen ved at vinde 2-0. Begge mål blev scoret af Ifenna Dorgu, og sat ind i det 67. og 74. minut.

Kl. 15.30 spillede U19 holdene mod hinanden på Capelli Sport Stadion. Efter en målløs første halvleg afgjorde svanerne kampen i anden halvleg som de vandt med 4-0. Straks efter pausen scorede Marc Winkel til 1-0. Efter 72 minutter scorede Omed Mirzazadeh til 2-0, mens Malte Karoli scorede til 3-0 efter 81 minutter og to minutter senere gjorde han det til 4-0 på et straffespark.