Capelli Sport - HB Køge partner
shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Weekendens resultater fra talentholdene

HB Køges U19 tophold sendte Slagelse B&I tilbage til Vestsjælland ved at vinde med tenniscifrene 6-0. Det tydede ikke på en storsejr til svanerne i første halvleg, selvom Omed Mirzazadeh bragte hjemmeholdet foran 1-0 efter tre minutter. HB Køge måttes nøjes med den beskedne føring ved pausen. Efter pausen gik det til gengæld stærkt. Jonathan Lassesen bragte svanerne foran 2-0 og 3-0 efter 54 og 65 minutter, Peter Howitz Birkegaard gjorde det til 4-0 efter 73, mens Marc Winkel gjorde det til 5-0 fem minutter før tid. Jonathan Lassesen var imidlertid ikke færdig, og gjorde det til 6-0 i det næstsidste minut.

U17 holdet stod ikke meget tilbage for U19 holdet. De sendte Slagelse B&I hjem med et 1-5 nederlag. Efe Bayrak gjorde det til 1-0 efter 13 minutter, Kristian Randløv Blaabjerg til 2-0, og umiddelbart før pausen gjorde Silas Hald det til 3-0. Så var den kamp afgjort. I anden halvleg scorede Silas Hald til 4-0 efter 50 minutter, mens Elijah Akhtar gjorde det til slutresultatet 5-1 med otte minutter igen.
HB Køge fortsætter hermed parløbet med Svendborg fB-Oure FA om førstepladsen.

Hos pigerne vandt U18 holdet 3-0 hjemme over Varde. Katja Larsen gjorde det til 1-0 lige før pausen, Fiona Kjeldal Helenius gjorde det til 2-0 efter 50 minutter, mens Alberte Amby Frederiksen lukkede kampen til 3-0 i sidste minut.

U16 pigerne måtte til gengæld indkassere et nederlag til Varde med 1-3. Liva Schelde bragte ellers HB Køge foran efter 67 minutter, men i slutfasen fik udeholdet scoret tre gang.

Mayday Vinduespolering