shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Welcome Lorenzo

Sydafrikanske Lorenzo Gordinho og HB Køge har indgået en aftale gældende for de kommende 1,5 år. Gordinho, der primært gør sig som midterforsvarer og også kan dække højre back, kommer til HB Køge efter to år i Viborg FF.

“Lorenzo passer på de kriterier, vi har haft for en ny centerforsvarer denne sommer. Han er stærk og aggressiv i sit defensive spil men kan samtidig føre bolden frem og være med til at bygge vores offensive spil op. Han har masser af erfaring fra højeste niveau i sydafrika, hvor han også har været inde over landsholdet, og samtidig kender han Danmark og den danske kultur fra Viborg. Vi er sikre på, han kommer til at gøre en forskel for os,” siger HB Køge-direktør Per Rud om tilgangen.

Lorenzo Gordinho blev skolet og fik sit gennembrud i Kaizer Chiefs i hjemlandet med hvem han vandt to sydafrikanske mesterskaber, inden han via ophold i Bloemfontein Celtic og Bidvest Wits FC kom til Viborg FF i 2020. Han står også noteret for tre landskampe for Sydafrika.

“Fra første gang jeg hørte fra klubben, blev jeg interesseret i projektet her og i at arbejde med Daniel og den øvrige trænerstab i HB Køge. Der er en klar strategi, og den er jeg overbevist om, at jeg kan tilpasse mig og passe ind i,” siger Lorenzo Gordinho.

Sydafrikaneren optrådte 16 gange for Viborg FF og forventer efter to år dér ikke at være længe om at tilpasse sig forholdene i HB Køge.

“Jeg har vænnet mig til dansk fodbold allerede, så jeg håber, jeg hurtigt kan komme til at bidrage på banen hurtigt. Jeg vil hjælpe holdet, og jeg glæder mig til at arbejde med og vokse under klubbens trænerstab, som har en god forståelse for spillet og ved, hvad de vil. Derfor var det også nemt for mig, at se en god fremtid her,” siger Lorenzo Gordinho.

Lorenzo Gordinho har allerede tilsluttet sig HB Køge, hvor han kommer til at optræde med trøjenummer 5.