Welcome Samantha
HB Køge er glade for at kunne byde velkommen til 22-årige Samantha Chang, der har skrevet kontrakt med klubben.
Samantha kommer til fra portugisiske S.C.U. Torreense, hvor hun har spillet det seneste halve år efter hun forlod hjemlandet USA efter at have færdiggjort sin uddannelse på University of South Carolina i vinter.
“I Samantha får vi en teknisk dygtig og offensivt-mindet midtbanespiller, som skal ind og styrke vores kreative spil og forhåbentlig bidrage med nogle mål og assists. Hun har en masse international erfaring fra de canadiske ungdomslandshold og har jo også fået sin debut for A-landsholdet. Hun har niveau til at forstærke os og vi glæder os bare til at få hende lært vores setup og systemer at kende, så hun kan komme ind og bidrage på holdet,” siger cheftræner Kim Daugaard.
Samantha Chang er født i Mississauga, Ontario i Canada. Hun debuterede for det canadiske landshold i februar 2021 imod Argentina i SheBelieves Cup, mens hun som ungdomsspiller blandt andet optrådte for Canada ved U17 VM og ved CONCACAFs nordamerikanske mesterskaber på både U15, U17 og U20-niveau. På de canadiske ungdomslandshold spillede hun blandt andre sammen med HB Køges Emma Regan og netop Regan var med til at lokke Chang til Danmark.
“Jeg er helt vildt glad og spændt på mit nye eventyr i en så succesfuld klub som HB køge. Denne klubs DNA er gennemsyret med en helt unik vindermentaliteten, og jeg håber på, at vi kan vinde mange trofæer, mens jeg er her. Alle i og omkring klubben har allerede taget virkelig godt imod mig og været utroligt imødekommende og hjælpsomme med min flytning her til Danmark. Nu glæder jeg mig bare til at få en rigtig hverdag op at køre, og jeg kan ikke vente med at se, hvor denne rejse fører os hen,” lyder det fra Samantha Chang.
Samantha Chang kommer til at optræde i trøje nummer 7 i HB Køge.
Stort velkommen til Samantha.