shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Wørts: “Den fedeste sejr er altid den næste”

HB Køge overraskede mange da holdet i midtugen sendte topholdet fra Vejle ud i tovene og hjem til Nørreskoven med klubbens første nederlag på udebane i sæsonen. En af profilerne i den kamp var midterforsvareren Magnus Wørts, der sammen med holdkammeraterne kunne glæde sig over tre vigtige point, og et ordentligt selvtillidsboost.

“Det betød selvfølgelig rigtig meget for os, at få den sejr over Vejle. Det var en vigtig sejr på mange måder. Det var vigtigt for os efter kampen i Viborg, hvor vi synes, at vi spillede godt, men hvor vi lavede dumme fejl, og måtte tage hjem med et nederlag. Man kommer til at tabe kampe – det kan ikke undgås. Det handler om, hvordan man svarer tilbage, og jeg synes, at vi svarede rigtig godt tilbage. Spillemæssigt spiller vi en rigtig god kamp mod Vejle, og indstillingen var god, som jeg oftest synes, at den er. Men når alt kommer til alt, så er det sejrene vi spiller for. Og der er ikke nogen bedre følelse end at vinde, og det giver fokus og selvtillid inden de sidste kampe”, fortæller Wørts og takker desuden hjemmepublikummet for opbakningen i sejren mod Vejle.

“Det var pissefedt, at kunne gøre vores fans glade. De støttede os hele kampen, og det var fantastisk, at blive klappet af banen. Det betyder meget for os spillere, at mærke opbakningen”.

En sejr over topholdet, og måden hvorpå sejren kom i hus, har fået armene et godt stykke op over hovedet. I hvert fald på kampdagen. Men hvordan sikrer man, at armene hurtigt kommer ned igen, så fokus er på den næste, og mindst ligeså vigtige udekamp på søndag mod Hvidovre.

“Det er intet problem, at komme ned igen efter en sejr over Vejle. Det er rigtig fedt at vinde, men den fedeste sejr, er altid den næste. Jeg tror, det er vigtigt, at vi som hold og spillere nulstiller os selv efter hver kamp. Om det så er en sejr, nederlag eller uafgjort, og sådan har vi også gjort indtil videre”, siger Wørts.

Wørts har fået fuld spilletid i samtlige kampe i forårssæsonen. I øvrigt som den eneste markspiller i HB Køge overhovedet. Og Wørts mærker fremgang i sit spil, og nyder, at spille så meget, som han gør i øjeblikket.

“Det har været rigtig vigtigt for mig, at have fået fast spilletid. Det er super vigtigt for min udvikling. Og så har det personligt været en kæmpe sejr, at være lidt i ude i kulden, og så arbejde sig til en plads. I mit hoved har jeg altid følt, at det var mig, der skulle spille, og jeg har faktisk bare holdt mig klar, for jeg vidste, at jeg bare skulle have chancen. Men når det så er sagt, så holder jeg snuden lige i sporet, og tænker ikke mere end en dag frem, og gør alt hvad jeg kan for at udvikle mig hver eneste dag. jeg ved, hvad der har givet mig spilletid, så det bliver jeg ved med”, understreger Wørts, der i efterårssæsonen kun fik fulde 90 minutter en enkelt gang i NordicBet LIGAEN, men som nu i foråret har spillet fuld tid i alle foreløbigt ti kampe.

Søndag eftermiddag skal HB Køge møder Hvidovre på udebane. Gæsterne vandt torsdag aften 2-1 på udebane mod Hvidovre, og kæmper som HB Køge en brav kamp i bunden af rækken, for at undgå nedrykning. Det er derfro lagt op til et spændende opgør.

“Selvfølgelig ville jeg ønske, at det var en spændende kamp i den anden ende af række, at vi spille spille. Men når det er sagt, så er det ikke fordi jeg føler nervøsitet inden kampen. Jeg bliver blot ekstra fokuseret. Vi er alle klar over alvores og vigtigheden af kampen, men jeg tror så meget på mine holdkammerater, at jeg går ind til kampen med tro på tingene. Men intet kommer af sig selv, og det hele starter med hårdt arbejde”.

“Vi har ikke gjort det lige så godt på udebane, som på hjemmebane, rent resultatmæssigt, men hvis man kigger på vores tre sidste udekampe, så var det ikke umuligt, at vi kunne have fået tre point i to af kampene. Mod FC Roskilde lukker vi et mål ind i overtiden, og mod Vendsyssel brænder vi en kæmpe chance til sidst i kampen. Så når alt kommer til alt, så handler det om skarpheden i begge felter, og om at være fokuseret i alle 90 minutter, plus det løse”, slutter Magnus Wørts,

NordicBet LIGAEN
Hvidovre IF – HB Køge
Søndag den 5. juli kl. 13.00
Kampen vises på Viaplay

Foto: Martin Håkan // Coverganda