Wørts før FCN-test: “Vi skal frem over stepperne”
Forårspremieren nærmer sig for HB Køges 1. Divisionstropper, der tager hul på foråret på lørdag den 13. februar, hvor Hobro gæster Capelli Sport Stadion. Der resterer blot en enkelt træningskamp, som spilles tirsdag kl. 13.00 mod FC Nordsjælland i Right to Dream Park i Farum.
I HB Køge ser Magnus Wørts tilbage på en god opstart, hvor HB Køge blandt andet har styrket truppen i transfervinduet.
“Det har været en fin opstart. De nye, der er kommet til, er faldet godt til og vi har taget godt imod dem, og så havde vi et godt transfervindue, så jeg synes, det ser lovende ud. Der er god forståelse for, hvad det er, vi skal, og så handler det om at få de nye spillere ind det i det så hurtigt som muligt, og få forklaret dem, både til træning og til noget video, hvordan vi gør tingene. Det er nogle gode spillere, vi har hentet, så det har ikke taget dem lang tid at falde til”.
Tirsdagens test er HB Køges sidste inden det for alvor går løs, og det skulle meget gerne kunne ses i spillet på banen.
“Nu skal de ting, vi træner, begynde at sidde der. Vi kan kalde det for en lille generalprøve for hvad der kommer til at ske på lørdag, når vi møder Hobro. De interne aftaler skal til at sidde der, og vi skal frem over stepperne”.
I transfervinduet har HB Køge budt velkommen til Lasse Petry, Emilio Simonsen, Mikkel Qvist og Mike Jensen, og Magnus Wørts byder den øgede konkurrence velkommen, og noterer sig desuden, at et par af de nye kommer med masser af rutine.
“Hvis man gerne vi frem i tabellen og på et tidspunkt i Superligaen, så skal der være 2-3 rigtig gode spillere om hver plads. Det skal der være”, understreger Wørts, og fortsætter:
“Vi har fået et par stykker, som er lidt ældre. Da jeg kom til var der stadig nogle af de lidt ældre som Bozga, Madsen og “Polle”, og da de forsvandt har der været et gap, hvor der har været mange unge, og nu begynder der at komme lidt ældre til, som kan bære lidt mere ansvar, så det ser udmærket ud”.
22-årige Magnus Wørts kom til HB Køge fra FC Nordsjælland i januar 2019, og har siden spillet 50 kampe.
HB Køges trup til kampen mod FC Nordsjælland
2. Mark Gundelach
3. Eddi Gomes
6. Lasse Petry
7. Mike Jensen
8. Valon Ljuti
12. Antonio Rocco Romeo
14. Jubril Adedeji
16. Magnus Wørts
17. Mikkel Qvist
18. Magnus Häuser
20. Emilio Simonsen
22. Oliver Sonne
23. Mathias Høst
26. Malthe Holmbjerg
28. Effiong Nsungusi
29. Marius Kruse
30. Oskar Snorre
31. Lorenzo Burnet
34. Erkan Semovski
Træningskamp
FC Nordsjælland – HB Køge
Tirsdag den 9. februar kl. 13.00
Right to Dream Park