shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0 kr.
View Cart Check Out

Wørts før HB Køge-gensyn i Sverige: “Det bliver sjovt”

Fredag eftermiddag spiller HB Køge træningskamp på udebane mod Allsvenskan-klubben Mjällby AIF. Kampen bliver et gensyn med Magnus Wørts, der indtil sommeren 2021 tørnede ud for HB Køge, hvor han nåede at spille 63 kampe siden han kom til klubben i starten af 2019.

Efter skiftet til svensk fodbold har Wørts haft mulighed for at spille i den bedste svenske fodboldrække, og det har været en god oplevelse indtil nu.

“Det har været spændende og lærerigt. Op- og nedture. Jeg har haft tre forskellige trænere siden jeg kom til klubben i sommer. Vi havde ét mål da jeg kom hertil, og det var at overleve. Vi endte med at gøre det rigtig godt mod de bedste hold, blandt andet med en 1-0-sejr i Malmø FF foran 23.000 tilskuere, og en 2-0-sejr over Hammarby. Det var nogle rigtig gode oplevelser,” fortæller Magnus Wørts til HBKoge.dk.

Magnus Wørts er faldet godt til sin svenske klub, hvor nogle gode gamle værdier gør sig gældende.

“Mjällby er en arbejderklub, hvor hårdt arbejde og ydmyghed bliver vægtet meget høj. Det samme kan man sige om vores hold. Der bliver virkelig løbet nogle meter, og folk efterlader alt ude på banen hver gang. Vi er et hold, som andre hold ikke kan lide at spille imod. Specielt ikke på vores hjemmebane, hvor der i snit er ca. 3.000 tilskuere til vores hjememkampe.”

Fredagens træningskamp ser Magnus Wørts ekstra meget frem til, da det ikke er hver uge, at han på den måde møder tidligere holdkammerater på banen.

“Det er altid sjovt og specielt, at møde sin gamle hold. Jeg glæder mig meget til at se hvilken udvikling, der har været i HB Køge, og så glæder jeg mig meget til at se drengene igen.”

“Jeg skal passe på med at sammenligne niveauet mellem HB Køge og Mjällby. Jeg kan ikke overskue drillerierne fra de gamle drenge, hvis ikke vi vinder,” siger Wørts med et smil, og fortsætter:

“Men det er klart, at vi gør det godt i en liga, som jeg mener er et niveau eller to over NordicBet Ligaen.”

Træningskamp
Mjällby AIF – HB Køge
Fredag den 4. februar kl. 14.00


Magnus Wørts i kamp for Mjällby.